Forfatter Henrik Jensen har i Kristeligt Dagblad 1. april læst og kommenteret på Bibelselskabets nye prøveoversættelse af Paulus’ brev til filipperne. Brevet er skrevet få årtier efter Jesu korsfæstelse og opstandelse. Det var en tid, hvor de kristne med Jensens ord ventede utålmodigt efter genkomsten. Jensen har blot en enkelt nøgtern kommentar til denne utålmodighed: “En utålmodighed, vi har lært at styre i vores egen ende af historien.” Man finder ikke ud af, om han mener, at det er godt eller skidt, at de første kristne så frem mod Jesu genkomst med en tydelig forventning og længsel.
Jeg mener, det er en fejl, når kirken ender i kølig tålmodighed. For kirken er næppe blevet klogere, mere effektiv og missional, efter at håbet svandt ind.
Længslen var drivkraften for både Guds profeter i GT og Guds apostle i NT. Og utålmodig længsel drev kirkens udbredelse i begyndelsen. Forventningen og længslen efter forløsningen i Kristus var og er en gigantisk vedvarende energikilde, stærkere end solen. Der findes med andre ord en sund kristen utålmodighed, som vi ikke kan miste uden også at miste retningen og glæden.
Det har aldrig været meningen, at kirken skulle parkere håbet og længslen efter Kristi tilsynekomst på et afsides sted. Kirken skal ikke overlade det at tale om Jesu genkomst til håbefulde hobbyentusiaster, obskure sekter og selvbestaltede sværmere. Guds kirke kan ikke bare overlade undervisningen og forkyndelsen til dem, der er langt ude, og så komme slentrende tilbage til menneskene med en håbløs løsning – en mangelfuld forkyndelse – i mødet med menneskenes og klodens tårnhøje problemer.
Længslen efter Guds riges frembrud i verden ved Jesu genkomst er en umistelig del af kirkens DNA. Det var længslen, som fik en lille skare kristne i de første årtier til at give alt, for at mennesker måtte lære Jesus at kende. Bibelens profetiske ord om endetid og fuldendelse er i sagens natur ikke gætværk eller sværmeri – det er kirkens arvegods. Men pt. er det en mangelvare i megen forkyndelse. Det gælder især en tekstnær, robust udlægning af alt det, som skal ske, når Jesus kommer igen. Hvad sker der, når vi dør? Og når vi opstår? Når Gud dømmer verden? Og hvordan bliver livet på den nye jord?
Lur mig, om ikke Gud stadig ønsker for sin kirke, at vi i kærlighed forsøger at forstå og forkynde om alt det, som Jesus, profeterne og apostlene havde at sige om disse ting!? Siden Jesu død og opstandelse har verden ikke været den samme. Og tingene løser sig. Der er håb forude. Verden bliver snart forvandlet for altid. For Jesus Kristus kommer snart igen.
Glædelig påske!
