Det var på en af sommerens pragtfulde badeture, jeg overhørte en ordveksling fra et par begejstrede herrer i vandet: “Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så godt?” sagde den ene, underforstået; så herlige oplevelser overstiger langt noget, man kan fortjene sig til. Nu er det jo selvfølgelig en talemåde og et spørgsmål, der ikke kræver et egentligt svar. Alligevel forsøgte den anden sig med et: “Vi må vel have fortjent det?”
Der er noget meget sympatisk og sundt ved at kunne forundres over livets måske enkle, men meget store gaver, at standse for dem og påskønne dem. At lede efter mulige sammenhænge mellem disse gaver og egen fortjeneste, er derimod mindre sympatisk og desuden også helt meningsløst. Det er i øvrigt også den slags gaver, som desværre nemt kommer i kategorien: selvfølgeligheder, såsom… ja, en badetur, en god nats søvn, et veldækket bord, ægthed og varme i fællesskabet med andre mennesker etc.
Et spørgsmål, som dog langt oftere stilles, end de ovennævnte, drejer sig om, hvordan Gud kan være god, når der findes så meget ondt i verden, inklusive min egen lille verden. Mange har et stort behov for at finde svarene på, hvorfor netop de blev ramt af den ene og den anden modgang. For nogle bliver det tilmed udslagsgivende for, at de helt forlader troens vej. Jeg ved godt, det er meget nærliggende og menneskeligt at søge svar på lidelser og modgang og jeg kan heller ikke selv sige mig helt fri for tanken: “hvorfor lige mig?” Uanset, er det værd at standse for det forhold, at der sjældnere efterspørges forklaringer og årsager til alt det, jeg blev forskånet for, den modgang og lidelse, der ikke ramte mig og de utallige ufortjente gaver, Gud overøste mig med! For ret beset er der al mulig grund til at undres og spørge til det, ikke mindst for vores vedkommende, der bor i et af verdens rigeste og mest privilegerede lande. Ja, hvorfor al den godhed fra Gud til mennesker, der vendte ham ryggen og som uden hans godhed havde været overladt til undergang?
“Hvad har jeg dog gjort, siden jeg skal have det så ondt?” Det spørgsmål kan, i modsætning til de badende mænds spørgsmål, også melde sig midt i det svære, man gennemlever. Jeg tror, man skal holde sig fra at ville finde og forstå mulige svar og sammenhænge i det. For hvad enten det drejer sig om at gøre sig fortjent til belønning eller til straf, er svaret lykkeligvis det samme befriende: I Guds rige og for alle, der hører til der, går det aldrig efter fortjeneste. Og vi udgrunder ikke Gud – hverken i medgang eller modgang.
Virkelig mange sang- og salmestrofer er dukket op, undervejs i skriveriet om dette tema. Tekster, som alle nærmest flyder over med tak og undren over Guds godhed. Svenske Lina Sandell, som skrev flere af dem, var på ingen måde selv skånet for modgang. Alligevel synger hun overbevisende og ægte om, ikke at kunne tælle alle tegnene på Guds godhed, der er som stjernernes talløse skare.
