‘Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer.’ (2. Mos 12,13)
Det er nogle af de mest befriende ord, der er sagt! Til israelitterne dengang – og til os nu. Ordene betød, at dødens engel ville gå forbi de huse, hvor offerlammets blod var smurt på dørstolper og overligger. Blodet alene var afgørende for, om den førstefødte i huset skulle leve eller dø. Beretningen om Israelitternes udfrielse fra Ægypten er en enestående stærk proklamation og forudsigelse af Guds universelle udfrielse og frelse af mennesker. Din og min situation er nemlig også den, at det vil være ude med os: vi vil dø og gå fortabt, hvis ikke vi er skjult bag blodet.
‘I blev købt … ikke med sølv eller guld, men med Kristi dyrebare blod ….’ (frit forkortet). Mange foretrækker at betragte og tale om Jesu offer og død som en solidaritetshandling, hvor Gud vil vise, at han står last og brast med os. Men det er mildest talt en voldsom degradering af Jesu blods rette betydning. For blodet er ikke symbolik, men den reelle og dyrtkøbte pris, som det kostede Gud at frifinde os mennesker fra al synd og skyld. For Gud var det blod det mest dyrebare. Og det, som er dyrebart for Gud, må også være dyrebart for alle, der bekender sig til ham.
Alligevel har noget forandret sig markant hvad angår dette ords brug, plads og betydning hos os. Og det i retning af en generel svækkelse. Det kan og bør undre, når man tænker på, hvor fremtrædende og gennemgribende et tegn blodet er i både GT og NT. Men det er som om, vi vægrer os ved at bruge ordene og tale frit om Jesu blod? Måske fordi det bliver for dramatisk, ja, måske næsten lidt overspændt, sådan bare lige at bruge det ord i en sætning? Nogle vil mene, det ligefrem er upassende på den måde at svælge i blodet. Sikkert er det, at Satan fryder sig, når blodet og dets betydning står svagt hos os, for det er ved det blod, han er besejret.
Jeg har selvfølgelig ikke glemt, at ordet blod nævnes igen og igen ved nadveren og det er stærkt, men derudover? I nogle kirker tilføjes et ‘udgydt for dig’ efter ‘dette er Jesu Kristi blod’. Det er en yderligere og meget dejlig understregning af, at der er tale om et offer, som er bragt for mig.
Lad mig slutte hvor jeg begyndte: ‘Når Herren går gennem Ægypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned”.
Med disse løfterige ord ønskes alle en glædelig forbigang!
‘De, som stod i kreds om tronen, sagde med høj røst: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris’. (Åb 5,12)
