Vi trænger til at gennemtænke de rytmiske gudstjenester. Missionsfolket gudstjenester er vidt og bredt kendetegnet af et mix mellem nyt og gammelt, salmer og poppede sange, som mange holder af. De forskellige formsprog kan nogle gange støde lidt uheldigt sammen, men de kan også sammenflettes fint, når det lykkes. Hvor den klassiske højmesse er nøje afstemt og gennemtænkt gennem århundreder (måske så meget, at nogle støder sig på den), er de rytmiske gudstjenester dog ofte præget af tilfældigheder og uigennemtænkte løsninger. Groft sagt falder løsningerne i to kategorier: Enten erstatter man dele af den klassiske liturgi med nye, lidt tilfældigt udvalgte popsange, hvilket ofte fører til en teologisk og sjælesørgerisk forfladigelse. Eller også fastholder man den klassiske liturgi, tilføjer de poppede elementer og ender derfor med alenlange gudstjenester, som slider på især børnefamiliernes tålmodighed.
Derfor vil jeg slå et slag for, at vi arbejder mere med at gennemtænke de rytmisk prægede gudstjenester. De skal ikke lægges i benlås og kanoniseres, for de skal netop møde et ønske om fornyelse. Men vi kan gøre mere for at gennemtænke dem, frembyde forskellige muligheder og sætte gang i en samtale om, hvordan gudstjenesterne fastholder teologisk og sjælesørgerisk rigdom uden dermed at trække i langdrag. Jeg vil gerne præsentere et konkret eksempel, som kunne indlede samtalen: En såkaldt helligsang, som også kan benyttes ved indledningen til nadveren (hvor mange prioriterer at lade den rytmiske musik fylde).
Lidt til baggrund: I folkekirken findes 3 forskellige nadverritualer af forskellig længde. Mange af missionsfolkets kirker benytter et af de lange ritualer, hvor man synger “Hellig, hellig, hellig… mm. sammen med forskellige korsvar. Hertil vil mange så føje en rytmisk præget sang, så vi får dobbelt op på helligsang – og på tid. Men der findes også et tredje ritual, som er væsentligt kortere (med bønnen “Opstandne Herre og frelser, …”, fadervor og indstiftelse). Derfor har jeg forsøgt mig med en ny helligsang, som inkluderer noget af teologien fra de længere ritualer. Så kan vi benytte det korte ritual, synge rytmisk præget helligsang og samtidig fastholde noget dybde – og en tidsplan.
Sangen er til fri afbenyttelse, den kan ses/høres her . Noden ligger på www.mathiasrom.dk. Jeg håber også hermed at starte en samtale, hvor vi gennemtænker gudstjenester med rytmiske elementer, så de beholder både dybde og fokus uden at blive unødigt lange. Det, tror jeg, vil være til velsignelse for mange.
