Jeg var i Radio IIII forleden. Det var i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts nyligt gentagne skarpe kritik af Troels Lund Poulsens udsagn tilbage i 2010 om skattebedrag hos hende og hendes mand Stephen Kinnock. Og dertil en påstand om Kinnocks homoseksualitet, som gjorde det rigtig svært i en periode for ægteparret og børnene.
I Radio IIII blev jeg bl.a. spurgt ind til muligheden af tilgivelse. Skal Helle tilgive Troels? Og kan hun tilgive ham, uden at han først siger et klart undskyld.
Det er et oplagt spørgsmål. Kan man tilgive uden at få et undskyld?
Jesus gav det allerstærkeste svar på det, da han hang på korset: ”Tilgiv dem, Far, for de ved ikke hvad de gør”. Han bad ikke først om deres undskyldning for at kunne tilgive dem.
Det er et ekstremt stærkt udtryk for tilgivelsen i dens allerdybeste form.
Kan man overhovedet se det for sig hos os almindelige mennesker?
Ja, det kan man godt. Sandheden er, at tilgivelsen kan være en meget afgørende befrielse fra ramtheden. Først direkte ramt af et eller andet uretfærdigt fra et andet menneske, og sidenhen fortsat ramt, når bitterheden og ønsket om hævn får lov at leve videre i én. Tilgivelsen kan befri fra den fortsatte bitterhed.
Jeg læste for nogle år siden nogle meget stærke interviews og historier i DSB-bladet Ud og Se. Historier om nogle mennesker, der havde valgt tilgivelsens vej i forhold til nogle enormt stærke krænkelser. En af dem drejede sig om en chilener, Gonzalo, som bor i Danmark. Han boede i Chile i 1970’erne, hvor Salvador Allende var præsident, og han fik et job hos præsidenten. En af hans assistenter, Martin, blev en meget god og fortrolig ven. I 1973 kom Pinochet til magten ved et militærkup, og Gonzalo kom i fængsel. I fængslet mødte han sin ven, Martin – men nu som bøddel. Han havde været hemmelig agent for Pinochet. Han var med til at mishandle Gonzalo i timevis hver dag. I slutningen af 1974 kom Gonzalo ud af fængslet og flygtede til Danmark. Hver nat drømte han om Martin, der torturerede ham.
I 1990 var det slut med Pinochet. Gonzalo rejste tilbage til Chile. Han ville møde Martin. Pludselig så han ham på gaden i Santiago. Han kaldte på ham. Martin sprang afsted, men Gonzalo løb efter ham og stoppede ham. Martin, du er tilgivet, sagde han. Martin kunne ikke se ham i øjnene, men Gonzalo fik ham med på en café, og de begyndte at tale sammen.
”I 17 år havde jeg drømt, at han havde tortureret mig. Det ændrede sig fuldstændig, da jeg mødte og tilgav ham. Fra det tidspunkt havde han ikke længere magt over mig”, sagde Gonzalo i interviewet.
Som Paulus siger det i Romerbrevet 12: ”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode”.
Om Helle kan det, ved jeg ikke, men vi har uden tvivl alle sammen meget at hente af det.
Inklusiv den selvindsigt Jesus lægger lidt humoristisk op til, når vi ser andres fejl mod os: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øjne, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?” (Matt 7)
