Der har lige været valg. Vores stemme er indflydelse på vores samfund. I den forbindelse er det naturligt at spørge, hvordan vi udøver modkultur på en god måde som kristne.
For at finde et godt svar kræver det, at vi begynder det rette sted.
Er det konkrete politiske sager som modstand mod aktiv dødshjælp, beskyttelse af de ufødte og modspil til wokeness-bølgen?
Det er gode eksempler på kristen modkultur, som tester kirkens villighed til at være modkulturel. Men disse vigtige politiske kampe er ikke udgangspunktet for kristen modkultur. Jeg tror, at det er muligt at gå et skridt længere tilbage.
Den sande kilde og udspring er naturligvis Jesus selv og Guds ord som helhed. Men hvis jeg skal lære noget om kristen modkultur, så vil jeg begynde med at læse Bjergprædikenen.
Hvorfor lige Bjergprædikenen? Fordi her giver Jesus den klareste, mest detaljerede og sammenhængende artikulering af livet i Guds rige. Derfor mener jeg, at denne prædiken bør have prioritet for vores tanker om modkultur. Jeg tror, at der er så meget godt at hente, hvis vi begynder netop der.
Er det søgt? Jesus bruger jo ikke ordet ʻmodkultur’ i Bjergprædikenen.
Det er korrekt, men kaldet til modkultur er tydeligt i Jesu formidling. Hans gennemgående pointe er netop, at vi skal være anderledes. Vi skal hverken være som hedningerne (den ikke-kristne kultur) eller farisæerne (menneskelig religiøsitet). Som Guds børn og borgere af det himmelske rige skal vi leve anderledes i forhold til vores omverden. Det skaber reaktioner af både positiv og negativ karakter (Matt 5,10-12;16). Med andre ord gør Jesus det klart, at modkultur og forfølgelse er en uundgåelig konsekvens af, hvem vi er i troen på ham.
Verdenshistoriens vigtigste prædiken er derfor yderst relevant for vores forståelse af modkultur.
Vi kan tro, at modkultur og kaldet til at være anderledes betyder, at vi skal distancere os fra kulturen og ryste på hovedet med korslagte arme. Men det er på ingen måde den vision Jesus har for os. Jesus engagerer os i verden ved at give os en opgave. Vi skal være jordens salt og verdens lys.
Det handler ikke om at være salt i pæne saltbøsser i menigheden, der kun bliver taget frem til kirkefrokost. Det betyder, at vi i kærlighed til verden skal engagere os, konservere det sande, gode og smukke og række Guds overvældende godhed videre i handling. Det indebærer også, at vi som lys står frem og kritiserer kulturen for det, der er ondt.
Med andre ord er vi jordens salt og verdens lys, når vi lever i verden på den måde, som Jesus kalder os til, og ud fra prædikenens egen kontekst giver saligprisningerne os et konkret indblik i, hvad det er. Det er et liv i tro (v3), omvendelse (v4), sagtmodighed (v5), retfærdighed (v6), barmhjertighed (v7), renhed (v8), fred (v9), integritet (v10) og udholdenhed (v11-12). Således iklæder vi os Guds riges identitet og er salt og lys i kulturen.
Vi kan have vores egne ideer og tanker om kristen modkultur. Men Jesus gør det klart, at det er igennem hans vision, at Gud får ære.
“Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.”
Lad os gøre vores indflydelse gældende, og lad os gøre det ved at følge Jesus og hans ord i Bjergprædikenen.
