Til minde om alle de døde børn.
Cora på fem, Dawson på tre og Callan, 18 måneder gammel. Husk dem.
De havde ikke gjort noget galt. De havde livet foran sig. Men de blev kvalt af deres mor i januar 2023 efter nøje planlægning. Derefter skar hun sig i håndleddene og hoppede ud ad vinduet på anden sal, men overlevede.
Lige nu raser debatten i USA og resten af verden, om den skyldige skal straffes, eller om hun egentlig er et offer for et samfund, der ikke lytter nok til kvinder med psykiske problemer. Moderen (og morderen) var nemlig deprimeret og på stærk medicin. Hun hævder desuden, at hun ‘hørte en stemme’ sige, at hun skulle myrde sine børn.
Slår ring om morderen
Det er muligt, det er sandt. Det har jeg ingen forudsætninger for at vurdere.
Det er desværre en forklaring, som mange, der er tiltalt for grusomme mord, gør brug af for at slippe for straf og i stedet komme i behandling. Derfor har det amerikanske retssystem etableret strikte kriterier, eksperter og processer for at vurdere troværdigheden af sådan en påstand. Dem har jeg mere tillid til end nogen amatørlæge eller -dommer på de sociale medier.
Problemet er, at tusinder af især kvinder allerede for længe siden har slået ring omkring den anklagede og udpeget hende som det egentlige offer uden at have nogen særlig indsigt i motiver eller omstændigheder. Alene fordi hun er kvinde, led psykisk og havde det umådeligt svært med sit moderskab.
Glemt er Cora, Dawson og Callan, for her er en sag, der handler om kvinder og deres ret til at blive set, hørt, troet og hjulpet, uanset eventuelle fakta, der måtte tale imod.
Det er empati. Efter min mening: blind og giftig empati. Det er tidstypisk, og det er uhyggeligt.
Medfølelse OG klarsyn
Ingen kan være i tvivl om, at Lindsay Clancy havde det forfærdeligt. Intet fornuftigt menneske kan betvivle, at dette er en tragedie for alle parter.
Der er bestemt grund til medfølelse.
Men et sygt menneske kan godt være i stand til at skelne mellem godt og ondt og være ansvarligt. Også en presset kvinde.
Kvinder er ligeværdige, ansvarlige voksne, ikke irrationelle ofre for egne følelser, som skal beskyttes fra konsekvenserne af deres handlinger. Og børn har lige stort et krav på beskyttelse, ja, egentlig endnu større krav på beskyttelse, også fra morderiske mødre.
Derfor er det et alvorligt sygdomstegn i vores tid, når så mange slår ring om en ubetinget morder og kræver frifindelse uanset rettens vurdering. Og det er tragisk nyt for de mindste.
Respekt for alle menneskeliv
Jeg kan ikke lade være med at se i relation til de ekstreme abortlove, som er vedtaget i en række stater i USA. Her kan abort foretages på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten. Ja, du læste rigtigt.
Her i Danmark jublede mange, da abortgrænsen blev hævet til 18. uge: Hvilken triumf for ligestilling og kvinders rettigheder!
Hvad ligger til grund? Ubegrænset empati med kvinder.
Der er al mulig grund til at sikre kvinder beskyttelse, værdighed og lige ret. Der er lige så meget grund til at lytte til kvinders oplevelser og føle med dem. Men løsningen er ikke at frikende kvinder for ansvar eller at reducere de mindste blandt os til kvinders ejendom eller mindre værdige mennesker.
Løsningen er at tale moderskabet op og sikre, at mødre får den hjælp, de har brug for, men også at tale de små børns sag. Tale om ansvar og respekt for menneskeliv, uanset alder.
Det gælder især de mindste blandt os. Dem, der ikke kan stable en SoMe-kampagne på benene eller fejre deres sejre med lagkage og champagne. Dem, som Gud altid har haft et særligt hjerte for.
Cora, Dawson, Callan — og alle de andre, som har måttet lade livet på den blinde empatis alter. Husk dem.
