Siden jeg fik stemmeret som 18-årig, har jeg altid stemt. Til kommunalvalg, regionsrådsvalg (amtsrådsvalg før 2007), EU-valg og folketingsvalg. Hver gang har jeg stemt enten på et parti eller personligt på en kandidat, og jeg har aldrig fundet det nødvendigt at stemme blankt.* Som kristen har det været naturligt for mig at tage medansvar for det samfund, som jeg er en del af.
Men er det en etisk forpligtelse for en kristen at stemme til et demokratisk valg? Som lutheraner har jeg lært at skelne mellem det åndelige og det verdslige regimente, så nej: Der er ikke nogen etisk forpligtelse til at mene noget om, hvordan et samfund skal indrettes. En kristen kirke kan virke både i et samfund indrettet efter liberalistiske eller socialistiske værdier og såmænd også i et diktatur. Der var også en kristen kirke i Danmark under enevælden. Hvis man stemmer, er der heller ikke en etisk forpligtelse til at stemme på (eller lade være med at stemme på) et bestemt parti. En kristen og en kristen kirke er kaldet til at forkynde evangeliet, leve og virke som kristne i det samfund, som man er en del af, og dermed også præge det med kristne værdier og en kristen etik. Men der er ikke nogen forpligtelse til, at vores “virke” skal være at stemme til politiske valg.
Når jeg alligevel har fundet det naturligt at stemme og vil opfordre alle andre kristne til at bruge deres demokratiske ret til at stemme, er det fordi jeg tror på, at det styrker sammenhængskraften i vores samfund. Og jeg tror på, at jeg som kristen bedre kan forvalte det konkrete etiske ansvar, som jeg har for min næste, det lokalsamfund og det folk, som jeg er en del af, ved at leve aktivt med i samfundet. Som kristne og som kirke skal vi ikke isolere os – åbenlyst fordi det vil stække vores muligheder for at forkynde evangeliet i og til vores folk, men også fordi det er en del af vores identitet, at vi både tilhører Guds folk og det danske folk.
Der er nogen, der vil mene, at det er blevet vanskeligere at sætte sit kryds til folketingsvalget, fordi Kristendemokraterne ikke er på stemmesedlen for første gang siden de ukristelige love om porno og fri abort blev indført i begyndelsen af 1970’erne. Det er dog ikke afgørende for en kristen, om man kan stemme på et parti, der bærer kristennavnet, men om der er personer og partier, der har værdier og holdninger, som man kan stå inde for.
Den kristne stemme er først og fremmest en stemme, der taler klart om Jesus og om betydningen af hans død og opstandelse. Og i enhver kristen er der også en stemme – Helligåndens stemme – der nøder os til at elske vores næste på de mangfoldige måder, som vi har fantasi til. Vi er med til at formidle Guds kærlighed til verden ved at tage medansvar for, hvordan vi skal leve i den. Det kan vi bl.a. ved at bruge vores demokratiske stemme d. 24. marts til folketingsvalget.
*Det vil sige, jeg har én gang stemt blankt, men det var til et bispevalg, hvor alle kandidater ville indføre vielse af homoseksuelle ægteskaber i Folkekirken, men det er en anden historie.
