Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

WEBINAR: Menighedsledelse i praksis – Grus i maskineriet

5. oktober 2027 kl. 19:00 - 21:00

V/ Henrik Nymann Eriksen og Sven Madsen

Fjerde af fem webinarer i rækken Menighedsledelse i praksis, arrangeret af PULS og Dansk Bibel-Institut.

Selv i velfungerende menigheder kan der opstå konflikter, misforståelser og samarbejde, der går i hårdknude. På dette webinar ser vi på, hvad der skaber grus i maskineriet, og hvordan vi kan tage de svære samtaler og finde veje videre.

Bibelsk perspektiv: Ledere i konflikter i Bibelen – når samarbejde bliver svært. ”Hinanden”-ordene – drøm og virkelighed.
Ledelse i praksis: Hvorfor opstår konflikter? Redskaber til konflikthåndtering. Spilleregler for godt samarbejde. Den svære samtale.
Refleksion og samtale: Hvordan bevarer vi omsorg og fællesskab, når der kommer grus i maskineriet? Hvordan kan Bibelens ”hinanden”-ord hjælpe os, når relationer og samarbejde udfordres?

For menighedsledelser, bestyrelser, menighedsråd, præster og andre, der har eller ønsker at få ledelsesansvar. Webinaret er gratis og foregår online på Teams kl. 19–21. Møderummet åbner kl. 18.45. Vi tilstræber at optage webinaret, så du kan se det efterfølgende.

Inviter gerne en medleder med – fælles sprog gør ledelse lettere.

Tilmeld dig her · Læs invitationen (PDF)

Detaljer