
WEBINAR: Menighedsledelse i praksis – Forandringsledelse
23. november 2027 kl. 19:00 - 21:00
V/ Henrik Nymann Eriksen og Sven Madsen
Femte af fem webinarer i rækken Menighedsledelse i praksis, arrangeret af PULS og Dansk Bibel-Institut.
Forandringer er en del af livet i enhver menighed – men de kan være svære at lede. På dette webinar ser vi på, hvordan vi kan forstå og håndtere modstand, skabe ejerskab og tage ansvar for at føre menigheden godt ind i det, der kommer.
Bibelsk perspektiv: Ledelse og bæredygtigt ansvar.
Ledelse i praksis: Hvad er vigtigt at give videre til næste generation af ledere? Forandringsledelse i menigheder. Psykologien bag modstand mod forandringer. Hvordan leder vi mennesker gennem forandring?
Refleksion og samtale: Hvis du om et halvt år skulle give stafetten videre – hvad ville være vigtigst at give videre?
For menighedsledelser, bestyrelser, menighedsråd, præster og andre, der har eller ønsker at få ledelsesansvar. Webinaret er gratis og foregår online på Teams kl. 19–21. Møderummet åbner kl. 18.45. Vi tilstræber at optage webinaret, så du kan se det efterfølgende.
Inviter gerne en medleder med – fælles sprog gør ledelse lettere.
