
WEBINAR: Hvordan laver vi kirke der tiltrækker unge?
1. december kl. 12:30 - 14:00
V/ Michael Bak Nygaard, frimenighedspræst og højskolelærer
Flere unge end tidligere begynder at opsøge kirken. Men hvorfor? Hvad er det, de længes efter, og hvad håber de at finde?
I dette webinar undersøger vi, hvad der skal til for at skabe kirke, som tiltrækker unge – ikke bare fordi kirken er relevant eller attraktiv, men fordi den tilbyder noget, som unge faktisk har brug for.
Vi skal se på, hvad de unge leder efter i kirken, og hvordan en missional forståelse af kirken kan hjælpe os til at møde dem. Samtidig skal vi turde stille det svære spørgsmål: Hvad skal vi give dem – og hvad kan vi ikke give dem?
Michael er præst i Frimenigheden Broen i Vejle og ansvarlig for ungdomskirken REVEL. Derudover er han omgivet af unge i sit andet job som højskolelærer i Børkop.
Send en mail til Anette Klausholm Bækgaard, hvis du gerne vil deltage – med dit navn, postnr. og din mailadresse. E-mail: anette@puls-eln.dk
Se invitation og program her.
