Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

WEBINAR: Bibelglæde og Bibelbrug

22. oktober kl. 19:30 - 21:00

V/ Hakon Christensen, landsleder i Bibelnøglen

Bibelen rummer mere end enkeltstående vers og gode råd til hverdagen. Når vi læser den, opdager vi den store fantastiske fortælling om Gud og mennesker, ser nye sammenhænge og får øje på noget nyt. Bibelen kan åbne vores blik for en meget større virkelighed og give nye perspektiver på både Gud, verden og vores eget liv.

På dette webinar skal vi sammen undersøge, hvordan vi kan få mere glæde af Bibelen og bruge den på måder, der giver mening i hverdagen. Vi får inspiration til forskellige måder at læse og arbejde med Bibelen på – alene og sammen med andre – og vi får mulighed for at tale med hinanden om vores egne erfaringer.

Måske har du en god vane, du gerne vil dele. Måske trænger du til ny inspiration. Eller måske har du brug for at genfinde glæden ved at åbne Bibelen og opdage, hvad der gemmer sig.

Kom og bliv inspireret til at læse Bibelen med nye øjne – og måske opdage noget, du ikke vidste, du ledte efter.

Alle er velkomne – hvad enten du er passioneret bibellæser og bare ikke kan få nok, kun kender lidt til Bibelen og gerne vil se, hvad den kan, eller gerne vil genfinde glæden og motivationen til at arbejde med Bibelen.

Der vil være inspiration at hente for både ledere og alle andre.

Send en mail til Anette Klausholm Bækgaard, hvis du gerne vil deltage – med dit navn, postnr. og din mailadresse. E-mail: anette@puls-eln.dk

Se invitation og program her.