Har du en drøm om, at din kirke vokser, og at flere får mulighed for at lære Jesus at kende i dit lokalområde? Så hold Alpha!
Netværket PULS anbefaler Alpha som en enkel og gennemprøvet måde at åbne døren til samtaler om tro på. Flere af menighederne i netværket har gode erfaringer med Alpha, og flere er på vej til at gå i gang.
Hvad er Alpha?

Gennem et Alpha-kursus udforsker gæsterne den kristne tro gennem emner som ”Er der mere i livet end det her?”, ”Hvem er Jesus, og hvorfor døde han?”, ”Hvordan leder Gud os?” og ”Hvad med kirken?”.
En Alpha-aften består af tre elementer:
- Generøsitet – læs: mad!
- Et Alpha-oplæg – på video eller som fysisk oplæg
- En fordomsfri og ægte samtale i trygge rammer om liv, tro og mening
Et Alpha-forløb strækker sig typisk over 11 uger. Alpha Danmark stiller gratis videoer og andre ressourcer til rådighed for planlægning og gennemførelse.
Tværkirkeligt – og i en luthersk sammenhæng
Alpha er et internationalt tilbud med et tværkirkeligt grundlag. I Danmark er der udviklet materialer og vejledninger, som sætter Alpha-konceptet ind i en luthersk sammenhæng.
Få inspiration fra en, der har prøvet det

”Jeg ved af egen erfaring, at det er vigtigt at få inspiration fra andre – også selv om man har kørt det mange gange,” siger Bent Skovhus.
Kontakt Bent Skovhus
Telefon: 30 52 65 33
Mail: bentskovhus@borgerkirken.dk
Kontakt Alpha Danmark

Telefon: 25 32 30 86
Mail: info@alphadanmark.dk
