Menighedsnetværket

Hvem kan blive medlem?

Alle former for menigheder og menighedslignende fællesskaber kan blive medlem af PULS’ menighedsnetværk – store som små, i folkekirken og uden for.

  • Sognemenigheder og menighedssamfund
  • Valgmenigheder
  • Frimenigheder
  • Husmenigheder og menighedslignende grupperf.eks. med tilknytning til de kirkelige organisationer

Krav for at blive medlem

  • Gruppen har en ledelse, der kan indgå aftaler med PULS' ledelse på gruppens vegne.
  • Man kan tilslutte sig PULS’ formål og grundlag, som det fremgår af vedtægterne, og sådan som det kommer til udtryk i Odenseerklæringen.
  • Man kan naturligvis samtidig være medlem af andre netværk eller organisationer.

Økonomi

En menighed eller gruppe i menighedsnetværket betaler et årligt kontingent efter antal voksne medlemmer eller gennemsnitligt antal kirkegængere/mødedeltagere.

MedlemstypePr. år
Fri- og valgmenigheder60 kr.pr. medlem over 18 år
Sognekirker
Over 1.000 indbyggere3.150 kr.
Under 1.000 indbyggere1.580 kr.
Sognefællesskaber
Op til 25 medlemmer840 kr.
25–50 medlemmer1.780 kr.
51–100 medlemmer2.970 kr.
101–150 medlemmer4.150 kr.
Flere end 150 medlemmer5.325 kr.
Smågrupper615 kr.

Mindre grupper kan også være med

Ledergruppe eller inspirationsgruppe

En ledergruppe eller inspirationsgruppe, der arbejder ud fra en menighed eller kirke, kan blive medlem på lige fod med menigheder og menighedslignende grupper. Det kan f.eks. være, hvor det ikke føles naturligt for hele menigheden at blive tilknyttet.

Bibelkreds, cellegruppe, bedegruppe eller …

Andre mindre grupper kan også tilknyttes – dog ikke grupper, der hører til en menighed, som allerede er med i menighedsnetværket.

Ønsker flere små grupper fra samme menighed at være med, skal det koordineres, så de står som én samlet gruppe. Det er den samlede gruppe, der kan udpege medlemmer til PULS' repræsentantskab.

Der gælder de samme regler for mindre grupper som for øvrige medlemmer.

Personligt medlemskab

Menigheder og grupper i netværket opfordrer deres medlemmer til også personligt at melde sig ind i PULS. Det giver netværket ryg og stemme – og støtter arbejdet.

Bliv personligt medlem

Klar til at være med?

Har I spørgsmål, så kontakt menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard på menighedsinspirator@puls-eln.dk eller 27 11 21 91.

Verified by MonsterInsights