
Jeg har to der hænger i skabet. Begge fik jeg til låns, men efter 8 års arbejde som sognepræst for hver, så optjente jeg ret til at eje dem. Så man skal altså arbejde ét år mere i Folkekirken for en præstekjole end Jakob skulle arbejde for en kone*, hvilket må sige en hel del om dens værdi.
Da jeg efter 16 år som sognepræst blev præst i en frimenighed, så havde jeg altså optjent ret til at eje to præstekjoler og det var naturligt at bruge dem til gudstjenester og kirkelige handlinger som frimenighedspræst. Det har jeg gjort med glæde i de seneste 14 år og de er stadig ikke slidt op. Nu har jeg ikke lavet en undersøgelse af det, men jeg vil gætte på, at der kun er ganske få frimenighedspræster i menigheder tilknyttet Luthersk Mission, Dansk Oase, PULS og Indre Mission, der bruger præstekjoler i dag. Mon det er fordi de er ret dyre at anskaffe? Mon det er fordi der kun er få, der har været præster i Folkekirken og dermed haft mulighed for at arbejde sig til at eje dem ? Eller er det mon fordi, de fleste frimenigheder ikke ønsker at sende det signal, som en sort præstekjole udsender?
Jeg tror faktisk mest at det skyldes det sidste. Enten fordi man ikke ønsker, at præsten skal skille sig ud på en særlig måde, eller fordi det virker gammeldags og stift. Eller bare fordi den ser lidt grinagtig ud. For mig signalerer præstekjolen fællesskab med Folkekirkens menigheder og den tradition, som jeg ser mig selv som en del af. Den signalerer en menighed, der ønsker at være en luthersk kirke for alle danskere – ikke kun for kernemenigheden – fordi en sort præstekjole skaber genkendelighed og troværdighed for dem, der ellers sjældent går i kirke.
Hvad signalerer en sort præstekjole for dig?
Nu kunne det måske godt lyde som om, at præstekjolen i sig selv er hellig for mig. Det er den ikke og jeg vil til enhver tid sige, at en gudstjeneste i en frimenighed er menighedens gudstjeneste og ikke præstens. Derfor må det være den enkelte menighed, der i samarbejde med præsten beslutter og tager ansvar for, hvordan præsten skal klædes. I dialogen om det, så er mit pejlemærke, at formålet med at præsten har noget særligt tøj på til gudstjenesten, er at ære Gud og skabe synlighed og troværdighed i præstens tjeneste for menigheden.
Og måske har de mange nye frimenigheder en særlig mulighed for at bryde ny jord for den lutherske kirke i Danmark, hvad angår præsteklæder, så man om nogle år vil opleve, at der er Folkekirkepræster, der med misundelse ser på den fornyelse og nytænkning der er sket i frimenigheder.
* Jeg mener naturligvis ikke, at Jakob kom til at eje sin kone, som jeg nu ejer min præstekjole!

